Who the fuck is Karl?

WHO THE FUCK IS KARL?

 

Der findes mange store personligheder inden for modeverdenen: Coco Chanel, Yves Saint Laurent, og Pierre Balmain, bare for at nævne nogle stykker. Og de har faktisk alle én ting tilfælles: Karl Lagerfeld. Han har enten arbejdet hos dem, eller de har kendt hinanden. F.eks. var hans første job som assistent for Balmain. Desuden har han været Creative director for Fendi i 50 år, ja 50 år!, i år.

Både Chanels dobbelt C’er, og Fendis omvendte F’er er logoer som er Karls fortjeneste. Den klassiske quiltede Chanel taske har også Karls fingeraftryk, lædersnoren i skulderkæden er hans tilføjelse. Han har også formået at gøre sin egen silhuette til et varemærke, der er vist ikke mange som ikke kender hestehalen og solbrillerne!

FENDI

FENDI

CHANEL

CHANEL

KARL LAGERFELD

KARL LAGERFELD

Han er født i Hamburg som søn af en forretningsmand og en hjemmegående husmor. Han har selv sagt flere forskellige årstal, men den rigtige skulle vist officielt være 10. september 1933.

Han var den første til at arbejde sammen med H&M om en kollektion, og den blev revet væk! Siden da har mange andre store navne lavet H&M kollektioner, men Karl var den første til at forstå og udnytte konceptet.

Selvom han nu er 82 år gammel, er han på ingen måde gået på pension. Han designer stadig for både Chanel og Fendi, og hans eget mærke er i rivende vækst hvor nye butikker åbner hvert år (Webshoppen er også lige åbnet!). Han laver selv de fleste kampagner for mærkerne, og tager samtidigt billeder for bl.a. Vogue.

Efter min mening er Monsieur Lagerfeld en af nyere tids store genier, og jeg er sikker på at han vil være aktiv mange år frem i tiden, og vil blive hyldet som en pionér inden for mode længe efter sin død.

Karl Lagerfeld

Karl Lagerfeld

Facebook Comments

One response on “Who the fuck is Karl?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

\